Kom og besøg os

Ring på 60 64 62 61 og aftal en tid

Kom og se systemet fungere i virkeligheden og få en snak med os hvordan din hest kan få gavn af det

Vores luksus løsdrift er en fuldpas* løsning. Du skal som udgangspunkt bare komme og hygge og træne med din hest. Vi klarer resten.

Fuldpas* opstaldning pr måned inkl moms, pr 1. marts 2022

Hest (149 cm og derover)   3.450 kr 
Stor pony - kat 1 og 2 (129-148,9 cm):    3.100 kr
Lille pony - kat 3 og mindre (op til 128,9 cm)   2.750 kr

 

Opstaldningsprisen inkluderer:

  • plads i HIT Aktivstald løsdriften
  • helt individuel fodring af din hest med foder, vitaminer og wrap i automatiske foderstationer
  • adgang til eget skab, sadelplads og dækkenholder i opvarmet rum
  • fri benyttelse af alle faciliteter
  • adgang til græsfold i sommermånederne
  • al den træning, som hesten automatisk får af at bevæge sig rundt i systemet :-)

 Se beskrivelse af løsdriften

 

Opstaldning med mugetjans pr måned inkl moms (pt ingen ledige)

Hest (149 cm og derover)   1.950 kr 
Stor pony - kat 1 og 2 (129-148,9 cm):    1.600 kr
Lille pony - kat 3 og mindre (op til 128,9 cm)    1.250 kr

 

Du får det samme som ved fuldpas* løsningen, men du har mugetjans 10 dage om måneden. Der vil være 2 andre personer, som muger de andre 20 dage om måneden. I aftaler indbyrdes, hvilke dage i hver især tager. Det er både inde- og ude området, der skal muges. Hvis du ønsker en plads med mugetjans, kan du komme på venteliste.

 

Ormekur

Alle heste i løsdriften kontrolleres/behandles for orm 2 gange om året. Vi står for det hele, og sender dig blot en regning plus 50 kr i administrationsgebyr. Dette kan kun fraviges ved dokumenteret gødningsprøve/ormekur.

 

Stærke hove

Vores løsdrift er designet til at give hestene sunde og stærke hove ved at den indeholder mange forskellige underlag - både hårdt og blødt - som hestene går rundt på. Nogle heste kan godt få ømme hove i starten af at gå i løsdriften, især hvis de kommer direkte fra boks-opstaldning eller fra bløde forhold. Derfor tilbyder vi, at du kan tilkøbe biotin-kur med Farriers Formula. Det er selvfølgelig helt frivilligt.

Pris for biotin-kur pr måned inkl moms

  Pris
Hest (600 kg - 120 g/dag) 570 kr 
Stor pony (400 kg - 80 g/dag):  380 kr
Lille pony (200 kg - 40 g/dag)  190 kr

Denne pris inkluderer, at hesten får tildelt den mængde Farriers Formula, som vejledningen foreskriver dagligt i en måned ad gangen. 

 

Vilkår

Vi underskriver begge en opstaldningskontrakt, så der er helt rene linier mellem os. Kontrakten indeholder bl.a. nedenstående ting:

  • Du betaler månedligt forud.
  • Du betaler depositum svarende til en måneds opstaldning. Depositum deles i to bidder: Når du booker plads til din hest, betaler du et reservationsgebyr på 200kr. Senest 14 dage inden hesten ankommer, betaler du resten op til prisen for en måneds opstaldning.
  • Vi har gensidigt en måneds opsigelse til den 1. i en måned. Eneste undtagelse er den første måned, hvor du kan opsige med en uges varsel, fx hvis din hest ikke trives i flokken.
  • Du forpligter dig til at deltage i en arbejdsdag hvert år

Se eksempel på opstaldningskontrakt

Se vores ordensreglement

 

Forhør dig om plads til din hest eller pony nu

på telefon 60 64 62 61 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Rosa hviler sig i løsdrift 

Hvad får jeg for pengene?

Måske har du en fornemmelse, at løsdrift er ikke noget for dig - det er mudder og dårlige hove, mørke og kedelige forhold, svært at styre foder, og forbundet med en masse arbejde i form af vagter og opgaver. 

Ikke her!

 

  • I vores løsning får du fuldpas*, så du kun skal fokusere på at hygge og træne med din hest.

Du skal som udgangspunkt ikke muge, blande foder, eller tage vagter*. Du kan bruge din tid på din hest, eller du kan få mere tid til andre ting i livet.

 

  • Din hest får en foderplan, som er helt individuelt tilpasset til dens behov, hvad angår foder, vitaminer og wrap.

Du behøver ikke gå og bekymre dig om den nu får for meget eller for lidt, om den bliver jaget væk fra foderet af førerhesten, eller om den selv står parkeret ved truget hele dagen. Det styrer foderstationerne og computeren.

 

  • Din hest får masser af motion i vores system.

Indretningen er designet til at få hestene til at bevæge sig for at få foder og andre aktiviteter. Registreringer i tilsvarende stalde viser, at hestene bevæger sig 9-24 km om dagen. Så skulle der være en gang i mellem, hvor du ikke når herud, så får hesten stadig masser af sund træning.

 

  • Din hest får styrket sine knogler og resten af kroppen.

Området er let kuperet, og hestene skal derfor op og ned af bakke flere gange om dagen. Det styrker sener, knogler og led. Forsøg har vist, at heste, som kun er på fold er i lige så god form men har stærkere knogler, end heste, som som på boks, men bliver trænet dagligt. Det betyder, at risikoen for skader er mindre, da hestens krop er stærkere. For dig, skulle det gerne betyde færre dyrlægeregninger.

 

  • Både du og din hest får et staldmiljø med frisk luft og godt indeklima

Vi gør rigtig meget for et sundt luftmiljø. Vi bruger hamp og træpiller i hvileområdet, fordi hamp støver meget lidt og træpiller er gode til at inddæmme ammoniak og tage lugten. Hestene går ude næsten hele tiden, og vi har sikret god naturlig ventilation i hvileområdet. Så hvis du har en hest med følsomme luftveje, har du en ting mindre at tænke på, når den bor i vores løsdrift.

 

  • Mindre risiko for dårlige hove og sur stråle

Vores basisområde er lavet med stier og områder af forskellige materialer, vi har beton, stabilgrus, sand, jord og plastikriste. Det giver et område, som er - om ikke muddefrit - så med meget begrænset mudder. Det giver god grobund for en sund hov, med mindre risiko for dårligt horn, sur stråle eller muk i koderne.

 

  • Nemt og bekvemt at tage dig af din hest

Indendørs området giver mange bekvemmeligheder med indendørs striglepladser, vandspiltovet, det opvarmede skab-/sadelrum med håndvask og varmt vand, det opvarmede dækkenrum med ventilation og den gode belysning både dag og aften. Her kan du have dine ting lunt og tørt, og kan tage dig af din hest uden at blive våd på regnfulde dage. 

 

  • Sidst men ikke mindst får du adgang til vores skønne faciliteter

Vi har ridehus med spejl, to udendørs grusbaner, en springbane på græs, ryttertoilet og et dejligt miljø med søde mennesker. Vi træner mange forskellige ting: Horsemanship, dressur, spring, ponytrav og masser af hygge. Se faciliteter.

 

  • * Bemærk dog 

Hvis din hest har andre behov end det, som systemet tilbyder til dagligt, fx hvis den er syg, skal have foder, som ikke kan udfodres i automaterne, har brug for sygeboks, forventes du selv at være involveret i pasningen af den.

 

 

Kontakt Marianne for at høre om ledig plads nu

på telefon 60 64 62 61 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Gør det for at give din hest en stald som giver den, hvad den naturligt har behov for